Man sidder der og stirrer på et tomt bord, ved ikke rigtig hvad man skal gøre ved det, skal det males på? Eller måske skulle man klistre noget på det? Måske billeder, som man har taget eller andre ting der viser lidt om en selv? Man er nervøs for om det vil blive godt, det er jo noget nyt at skulle designe sit eget bord, måske lærer man nye ting eller finder nye måder at udtrykke sig på.
Det er dog ikke alle der har lige let ved det, nogle er utrolig opfindsomme, andre er måske gode til at male og nogle prøver sig bare frem. Der skal bruges en masse tid på det, hvis man vil have at det skal blive godt. Nogle detaljer tager måske længere tid end andre, men bruger man tid på dem får man også et godt resultat. Nogle sidder måske og tænker, nøj et fedt bord! og ønskede at sit eget bord var lige så flot, så er det jo godt at man kan få hjælp og blive inspireret af andres borde, så alle ender med at have et unikt bord.
Det at lave sit eget bord har meget tilfælles med starten på multimediedesign uddannelsen, man starter på noget helt nyt, er måske nervøse for at møde nye mennesker og om vi har de færdigheder der skal til. Nogle er gode til photoshop eller koding af hjemmesider, andre er måske gode til at tage billeder, filme eller pitche, men så lærer man af hinanden. Til sidst ender man med færdigheder man kan bruge videre hen, man har fået lavet sit helt eget unikke bord.
___________________________________________________
Jeg fik til opgave at beskrive mine første dage på multimediedesign uddannelsen på en anden måde end i min første post. Jeg valgte at fokusere på dagen hvor vi skulle designe vores eget bord, for det at designe et bord, er som jeg nævnte i ovenstående post, lidt ligesom at begynde på noget nyt, i dette tilfælde 46h. Jeg valgte at undlade billeder, da de allerede er i min første post og i stedet give et link til flickr.com, hvor der kan ses de fleste af vores borde.
fredag den 14. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar